Et rutefly fra selskabet Wizz Air, der var på vej fra London til Sofia, nødlandede i dag i Ungarn som følge af en bombetrussel.

Det skriver den ungarske forsvarsminister, Romulusz Ruszin-Szendi, i et opslag på Facebook.

Efter en alarm udsendt fra Natos luftfartsberedskab gik et ungarsk Gripen-kampfly på vingerne for at eskortere ruteflyet til Liszt Ferenc-lufthavnen i Budapest.

Her er er myndigheder i færd med at udføre en sikkerhedsinspektion af både fly og passagerer, oplyser Wizz Air til mediet 24.hu.

Seneste nyt

  1. Mandag stod Månen lige over Mars og Jupiter.

  2. Patientforening betrygget efter møde med afdeling for levertransplantationer

    Af

    Leverforeningen Danmark er tryg ved kapaciteten på Rigshospitalets Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, der som den eneste udfører levertransplantationer her til lands.

    Det fortæller patientforeningens formand, Lone McColaugh, til Ritzau efter et møde med afdelingen.

    Mødet skete på opfordring fra netop patientforeningen, efter at det var kommet frem, at Rigshospitalet har afvist i alt 10 levere fra det nordiske organsamarbejde Scandiatransplant som følge af manglende kapacitet. Derudover blev det beskrevet, at to af afdelingens kirurger var stoppet, og at tre var blevet fyret.

    Leverforeningens formand er blevet informeret om, at der er sket nyansættelser på afdelingen, og at et stærkere nordisk samarbejde er blevet indledt.

    - Det gør, at jeg kan sige til mine medlemmer, at de ikke skal være bekymrede. Der er det beredskab, der skal være, siger Lone McColaugh.

  3. Brutale børn

    Brutale børn2. nov 2026

    Det gør du, hvis du støder på en volds- og ydmygelsesvideo

    Red Barnet modtager henvendelser fra børn helt ned i 12 års-alderen om de vold- og ydmygelsesvideoer, de får af danske børn og unge i deres feed.vis mere

  4. Kvinde dømt for flere tilfælde af kontaktbedrageri

    Af

    Ved Københavns Byret er en 24-årig kvinde i dag blev idømt 10 måneders fængsel for sin rolle i flere kontaktbedragerier.

    Kvinden skal desuden betale sagens omkostninger samt erstatninger for i alt 115.000 kroner. Det oplyser byretten til Ritzau.

    Bedragerierne fandt ifølge nyhedsbureauet sted i perioden oktober 2024 til maj 2025, hvor kvinden over telefonen udgav sig for at være fra politiet, inden en medgerningsmand troppede op på borgernes adresser for at hente deres betalingskort.

    260.000 kroner blev hævet fra de ti berørte borgeres konti.

    Den 24-årige har nægtet sig skyldig i anklagerne.

  5. Den lokale våbenhvile i det østlige Ukraine muliggjorde evakuering af næsten 800 borgere.

  6. Karl Bushby begyndte sin vandring fra Chile hjem mod England tilbage i 1998. Den skulle have taget 12 år.

  7. Stigende energipriser

    Stigende energipriser2. nov 2026

    Forstå det på 80 sekunder: Derfor bliver det dyrere at tanke

    Det er blevet ret så dyrt at tanke bilen. Eller lastbilen, der skal fragte varer rundt. Eller flyet. Det skyldes ikke mangel på olie, men i stedet at der er mangel på de raffinaderier, som skal omdanne råolien til brændstof - og det skyder priserne i vejret, forklarer chefen for råvarestrategi hos Saxo Bank, Ole Sloth Hansen. Bliv klogere på det her.vis mere

  8. Ecco lukker sine fabrikker i Portugal og Vietnam for at nedbringe sine omkostninger og fjerne overkapacitet.

  9. TV 2 trak i weekenden det udskældte program tilbage.

  10. Indland

    Indland2. nov 2026

    Kæmpesommerhuse på vej: Nanna frygter for børnenes cykeltur

    I landsbyen Dråbo med 75 indbyggere er der protester mod Syddjurs Kommunes planer om at opføre 108 kæmpesommerhuse tæt på byen. Kasper Kolstrup Møller, Formand for planudvalget i Syddjurs Kommune (K), skriver til DR: »Lige nu er der lagt op til 108 huse, men intet er mejslet i sten. Det kan vi tage bestik af, når høringsperioden er slut. Der vil komme flere biler, og det er vi opmærksomme på, for det skal fortsat være sikkert for de bløde trafikanter.«vis mere

  11. Belgiens Kong Philippe skal beslutte, om han vil acceptere premierminister Bart De Wevers opsigelse.

  12. Flere nordiske og baltiske lande vil forsøge at forhindre, at russiske atleter kan deltage i sportsbegivenheder.

  13. Dronning Mary rejser til Colombia

    Af

    Dronning Mary rejser mandag 23. november på et officielt besøg til Colombia.

    Det skriver Kongehuset på sin hjemmeside.

    Dronningen vil være ledsaget af sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken (S) og med deltagelse af dansk erhvervsliv.

    På turen, der strækker sig til 26. november, skal dronningen blandt andet besøge jordskælvsramte områder og møde ofre fra jordskælvet, der ramte for tre måneder siden.

    Besøget skal også være med til at fremme danske erhvervsinteresser og styrke det dansk-colombianske samarbejde på den grønne dagsorden, lyder det.

  14. Genstart

    Genstart2. nov 2026

    Abdul El-Sayed går efter struben på Trump

    Obama har givet Abdul El-Sayed sit blå stempel. Nu kæmper demokraten for at skrive amerikansk historie og blive den første muslimske senator i USA's historie. Men hvem er Abdul El-Sayed, der også går under navnet 'meandami'? Det spørger Genstart om.vis mere

  15. Gerningsmand efterlyses efter mulig hadforbrydelse i Roskilde

    Af

    En gerningsmand efterlyses, efter at to mænd ifølge politiet umotiveret blev slået ned i det centrale Roskilde.

    Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

    Hændelsen efterforskes som en hadforbrydelse, da de to yngre mænd kom gående hånd i hånd, hvorefter en gruppe mænd, der kom gående imod dem, spurgte dem, om de var homoseksuelle. Herefter slog en mand i gruppen de to mænd i ansigtet med knyttet hånd.

    Det ene offer faldt til jorden efter slaget, og gruppen forlod stedet.

    Gerningsmanden beskrives som lys i huden, almindelig af bygning og med sort trøje, bukser og sko. Politiet indhenter overvågningsmateriale fra området, men vil også gerne høre fra vidner, står der i døgnrapporten.

  16. Midtvejsvalg i USA

    Midtvejsvalg i USA2. nov 2026

    USA-korrespondent havner i kaotisk borgermøde

    Hvor vildt kan det gå for sig til et borgermøde en helt standard tirsdag formiddag? Ret vildt, faktisk. I Fulton County i Georgia bliver deltagere smidt ud, og flere udtrykker mistillid til valget 3. november. Det var også her, Trumps nederlag i 2020 blev centrum for hans påstande om valgsnyd. Og seks år senere er spørgsmålet, om vælgerne vil acceptere resultatet, hvis deres kandidat taber.vis mere

  17. Zenia Stampe mener, TV 2 har begået et 'klokkeklart brud' på stationens etiske retningslinjer og svigtet sit ansvar i sag om udskældt program.

  18. I Dragør håber man på at kunne komme et højt skolefravær til livs ved at få forældrene til at tage mere ansvar.

  19. I en ICA-butik i Sjöbo er temperaturen i frysere og køleskabe blevet indstillet til 50 grader.

  20. Her i bloggen får du seneste nyt fra dansk og international fodbold i dag.

  21. Mange husdyrholdere har søgt om tilskud til ulvesikret hegn

    Af

    514 ansøgninger er landet i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs indbakke, hvor der søges om tilskud til ulvesikrede hegn.

    I alt er der ansøgt om 903 kilometer ulvesikret hegn i ansøgningsrunden i september måned, og det er næsten dobbelt så meget, som styrelsen gav tilskud til i 2025.

    Det skriver Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddelelse.

    Det er husdyrholdere, der har søgt om tilskud for at beskytte deres husdyr bedre mod ulveangreb, og ansøgningerne kommer fra husdyrholdere i det meste af Jylland - flest har søgt i Esbjerg Kommune.

    Der er afsat i alt 60 millioner kroner i puljen, og der er søgt for 54 millioner kroner, oplyses der i pressemeddelelsen.

  22. Den tidligere tv-vært Henrik Dahl er død i en alder af 62 år efter længere tids sygdom.

  23. I dag holder Ringkøbing-Skjern Kommune info-dag for tyske statsborgere, der drømmer om flytte til Danmark.

  24. Demokraten Haley Stevens er gået imod sine egne i Michigan. Valgdagen er lige om hjørnet, og hendes manøvre kan blive afgørende, siger korrespondent.

  25. Elnet mellem Midtjylland og Vendsyssel skal udvides for milliarder

    Af

    Energinet vil forstærke og udbygge elnettet mellem Aarhus, Aalborg og Viborg for 15,8 milliarder kroner.

    De nye elforbindelser skal sikre plads til større elforbrug og til yderligere 6,6 gigawatt ny elproduktion. Det svarer til 2,7 millioner husstandes elforbrug.

    Det skriver Energinet, som er et selvstændigt statsligt selskab, der ejer og driver dansk energiinfrastruktur, i en pressemeddelelse.

    Projektet 'Nyt Elnet Midtjylland-Vendsyssel', som Energinet betegner som et af selskabets største anlægsprojekter, er godkendt af Energinets bestyrelse. Der er sendt en ansøgning til Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, som skal godkende det.

    Energinet forventer at have alle godkendelser og tilladelser på plads om cirka fire år, så anlægsarbejdet kan begynde i slutningen af 2030, lyder det.

  26. En kontrolaktion har afsløret fejl og snyd i 21 ud af 22 københavnske kiosker.

  27. Andreas Almgren vandt søndag New York Marathon i sin debut på distancen. Den danske rekordholder Jacob Sommer Simonsen kalder svenskeren for verdens bedste.

  28. Donald Trump siger, at han vil acceptere resultatet af midtvejsvalget, hvis valget er ”ærligt”. Det forbehold kan blive afgørende, hvis kampen om flertallet i Senatet bliver afgjort af meget få stemmer i én enkelt stat.

  29. Sommerhuse på flere hundrede kvadratmeter har gjort deres indtog i hele landet. Der er himmelvid forskel på, om de starter lokale krige eller medfører fredelig sameksistens.

  30. Flere kan nu teste sig for klamydia derhjemme

    Af

    Unge mellem 15 og 29 år, der bor i Region Midtjylland og Region Syddanmark, kan nu også bestille en gratis hjemmestest for klamydia og gonorré.

    Det skriver Sex og Samfund i en pressemeddelelse.

    Tilbuddet findes allerede i Region Hovedstaden, men nu bliver det tilgængeligt for unge i tre af landets fem regioner.

  31. Jeg har været i kirke i Texas, hvor alle tilbeder præsidenten - indtil en kvinde i rød kjole rejser sig.

  32. Redaktionschef for Dokumentar og Undersøgende i DR, Kasper Krogh, forklarer her om de etiske overvejelser bag DR's dækning af volds- og ydmygelsesvideoer med danske unge.

  33. I 82 videoer, fundet på sociale medier, bliver danske børn og unge tævet og ydmyget. Videoerne er en del af et brutalt fænomen.

  34. Mercedes' Kimi Antonelli er verdensmester i Formel 1. Den 20-årige italiener bliver dermed den yngste nogensinde til at løfte motorsportens mest prestigefyldte trofæ.

  35. Privatflyet styrtede ned i et boligkvarter.

  36. Hesteløb

    Hesteløb1. nov 2026

    Styrt og champagne til traditionsrigt løb i Dyrehaven

    Den gamle tradition 'Hubertusjagten' finder hvert år sted den første søndag i november i Dyrehaven i Nordsjælland, og i år var ingen undtagelse. Omkring 100 ryttere stod til deltage i hesteløbet, og vinderne fik overrakt deres præmie af dronning Mary.vis mere

  37. Soldater fra Ukraine og Rusland udkæmper nærkampe dybt under jorden og kravler gennem lange rørledninger for at overraske fjenden.

  38. Bogforum slår igen rekord for antal besøgende

    Til Bogforum kan man nørde bøger gennem både interviews og samtaler med forfattere og ved de mange udstillere. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

    Af

    Sidste år slog Bogforum sin besøgsrekord, og nu gør litteraturfestivalen det igen.

    Helt præcist har 49.333 personer lagt vejen forbi Bella Center i Købehavn til arrangementet denne weekend. Sidste år lød det tal på 48.010.

    - År efter år oplever vi, at endnu flere mennesker har lyst til at bruge en hel weekend på bøger, forfattere og litterære samtaler, siger Andreas Nordkild Poulsen, festivalleder for Bogforum.

    Festivalen begyndte i 1992 og er siden 2012 blevet afholdt i Bella Center.

  39. Luiz Inácio Lula da Silva, som genindtager præsidentposten, har lovet, at afskovning i Amazonas skal være fortid i 2030.

  40. Otte dræbt i israelske angreb i Gaza

    Af

    Mindst otte personer er i dag blevet dræbt i israelske luftangreb i Gaza.

    Det oplyser lokale hospitaler og de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder, skriver Reuters.

    Tre er dræbt i et angreb på Gaza By, mens fem blev dræbt i Khan Younis i den sydlige del af enklaven.

    Fra Israels militær, IDF, lyder det ifølge Reuters, at man har ramt "flere militante i Khan Younis". IDF kommenterer ikke på angrebet i Gaza By.

  41. Stjerner og striber

    Stjerner og striber1. nov 2026

    Cheesecake-gate har sat gang i USA før midtvejsvalget

    Barack Obama har sammenlignet Donald Trumps indretning i Det Hvide Hus med, hvis den tidligere diktator Saddam Hussein skulle indrette en Cheesecake Factory - en amerikansk familierestaurantkæde. Den kommentar er faldet Donald Trump for brystet, og nu er den nuværende og tidligere præsident uvenner.vis mere

  42. Her i bloggen får du seneste nyt fra dansk og international badminton.

  43. Her i bloggen får du seneste nyt fra dansk og international håndbold i dag.

  44. Nu går særligt politi med rifler i Sydneys gader

    Af

    Nu kan man se tungt bevæbnet politi patruljere gaderne i den australske storby Sydney.

    Det skyldes, at Australiens regering sidste år vedtog en række sikkerhedstiltag i kølvandet på terrorangrebet på Bondi Beach, hvor 16 blev dræbt.

    Et af dem er en særlig politienhed, der hurtigt skal kunne imødekomme trusler.

    Betjentene skal øge politiets tilstedeværelse ved "religiøse steder, større begivenheder og andre steder, hvor der er behov for det", lyder det fra politiet i New South Wales på sociale medier.

    Betjente med militærrifler er et sjældent syn i Australien, hvor de som udgangspunkt er bevæbnet med håndvåben. Ifølge The Guardian bliver Sydney det første sted, hvor de mere tungt bevæbnede betjente kan ses på gaden.

  45. Udland

    Udland1. nov 2026

    Bosætter-Lenny skubber palæstinensere ud med hoppeborge

    Lenny Goldberg har en klar mission: Han vil med alle midler fordrive palæstinenserne fra Vestbredden. Lenny sætter hoppeborge op til fødselsdage for bosætternes børn, og samtidig forsøger han hele tiden at udvide bosætternes områder - og skubbe palæstinenserne væk. Bevæbnet med skumkanoner og rigtige våben er bosætterne klar til at gøre Lennys drøm til virkelighed.vis mere

  46. Prompt

    Prompt1. nov 2026

    Kan ChatGPT synge Kim Larsen? Prompt tester den

    ChatGPT har fået en syngefunktion. Problemet er bare, at den er virkelig dårlig til det. Prompt-værterne tester, om chatbotten faktisk kan synge - eller bare påstår, at den kan.vis mere

Source: DR · AfFrederik Mahler Bank

At a glance

Topic
World
Country
🇩🇰 DK
Publisher language
DA
Added to Allnira