Københavns Lufthavn forventer fortsat travlhed og længere ventetid end normalt i sikkerhedskontrollen i perioder i løbet af weekenden.
Det oplyser lufthavnens presseafdeling lørdag morgen til Ritzau.
Tidligere på morgenen har der været længere ventetid, i perioder op til mellem 45 minutter og en time, oplyser lufthavnen.
Men lige nu er ventetiden til sikkerhedskontrollen kun 10-15 minutter.
Det er et tilsyn fra Trafikstyrelsen, der har ført til, at lufthavnen midlertidigt skal indføre ekstra foranstaltninger.
Hvorfor der har været brug for skærpet sikkerhed har hverken lufthavnen eller styrelsen ønsket at fortælle.
Du kan få seneste nyt om situationen i vores liveblog.
Seneste nyt
Et lille shot primært bestående af ekstrakt fra broccolispirer er blevet yderst populært blandt eliteløbere.
Først blev en LGBTQ+-håndbog nedstemt for at bruge 'woke ideologisk' sprog. Nu får den endnu en tur i den politiske manege.
Antallet af seniorbofællesskaber er støt stigende, men efterspørgslen er større end udbuddet.
Politiet har samlet efterforskningen af kontaktbedrageri i en national enhed. Samtidig peger både politiet og en ekspert på, at mange ofre aldrig anmelder svindlen.
For første gang i hele oktober falder elpriserne til under én krone per kilowatt-time i et helt døgn.
To kandidater har næsten samme navn på stemmesedlen i Alaska. Det kan påvirke udfaldet af midtvejsvalget siger Trump. Men USA-korrespondent Kim Bildsøe Lassen tvivler.
Macron kalder det et 'vendepunkt' og det kan det meget vel blive, vurderer DR's internationale korrespondent Stéphanie Surrugue.
USA fjerner nogle canadiske toldsatser forud for midtvejsvalget
Af
Den amerikanske præsident Donald Trumps administration har fredag fjernet toldsatserne på import af visse canadiske varer.
Det oplyser Det Hvide Hus i en udtalelse.
Ifølge nyhedsbureauet AFP kan det hjælpe den republikanske senator Susan Collins ved midtvejsvalget den 3. november. Hun ser ind i en tæt kamp med demokraten Troy Jackson i delstaten Maine, der deler grænse med Canada.
Lempelserne gælder produkter som "krydsfinerplaner, visse papirprodukter, bestemte maskiner og køleudstyr", skriver Det Hvide Hus.
Det gælder også bestemte emballagekasser.
I stedet indføres der told på bestemte ventiler, gulvtæpper, affaldsprodukter med mere.
Ændringerne træder i kraft fredag den 30. oktober, skriver Det Hvide Hus.
Den kendte historiske bygning Ørnereden er i brand i Berchtesgaden i Tyskland. Politiet mistænker, den er påsat.
Syv personer meldt savnet efter bygningskollaps i Kenya
Af
Syv personer er meldt savnet, efter at et etagebyggeri under opførelse styrtede sammen i Kenyas hovedstad, Nairobi, fredag eftermiddag.
Det oplyser landets indenrigsminister Kipchumba Murkomen på X ifølge nyhedsbureauet AFP.
- 11 butikker i stueetagen og kælderen var i brug på tidspunktet for sammenstyrtningen. Syv personer er meldt savnet, skriver ministeren.
Bygningen kollapsede omkring klokken 13 lokal tid på en travl handelsgade i Nairobis Eastleigh-kvarter, som ofte er fyldt med tusindvis af folk.
Bygningens etager ligger nu stablet oven på hinanden "som pandekager", skrev AFP tidligere fredag.
Flere blev fanget i murbrokkerne, og redningsmandskab arbejder på at få folk ud.
- Redningsholdet har fået kontakt til nogle af dem, og arbejdet med at redde de personer, der er fanget i murbrokkerne, er i gang, skriver indenrigsministeren.
Nairobis politichef, Issa Mohamud, oplyste tidligere fredag, at bygningen havde mere end ti etager under opførelse over stueplan.
Redningsarbejdet blev sværere af, at politiet affyrede tåregas mod personer, der var begyndt at plyndre butikker i nærheden.
RITZAU/AFP
Flere både og bygninger brænder på havn i Aarøsund
Af
Politiet er til stede ved en større brand i Aarøsund Lystbådehavn, der ligger i Lillebælt ved indsejlingen til Haderslev Fjord, hvor flere store både og bådhuse brænder.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Politi Update fredag aften.
Til Ritzau fortæller vagtchef Jan Lolk, at politiet fik anmeldelsen klokken 20.15.
- Vi ved endnu ikke noget om, hvad der har startet branden, men vi arbejder på stedet og har travlt dernede lige nu, sagde Jan Lolk ved 21-tiden.
Hvorvidt der har været personer på havnen eller i bådhusene, som skulle være kommet til skade i branden, ved politiet endnu ikke. De opfordrer dog alle borgere til at holde sig væk fra området og lade brandvæsen og politi gøre deres arbejde.
Her i bloggen får du seneste nyt fra dansk og international fodbold i dag.
Efter fyringer af kirurger fra afdelingen for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelses-systemet rejser sygeplejersker og læger dyb bekymring for patientsikkerheden.
De ultraortodokse jøder i Israel er blevet et af valgets store emner. DR har besøgt en familie i det ellers ofte lukkede miljø.
Mere end 15 millioner mink måtte lade livet, da regeringen i 2020 besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives. I dag fik erhvervet det endelige dødssted.
En høj og ubehagelig stol er flyttet ind i mode- og designverdenen på det seneste.
Stille Pernille er med en højde på 8 meter troldekunstneren Thomas Dambos største trætrold til dato.
Macron kalder skyderi i Frankrig for racistisk terrorangreb
Det siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Han tilføjer desuden, at folk var mål for angrebet på grund af deres religion og hudfarve, og beskriver det som et "vendepunkt" for landet.
- Det, der skete i dag, markerer et vendepunkt for republikken og vores land. Det, der skete i dag, var et terror- og racistisk angreb, siger Macron ifølge nyhedsbureauet.
En mand affyrede ifølge AFP skuddene siddende i sin bil fredag formiddag.
Én person blev dræbt og fire såret, herunder en 12-årig pige, som blev skudt otte gange. Pigen er dog uden for livsfare, oplyser borgmesteren i La Verriere, Nicolas Dainville, til AFP.
RITZAU
Danske Sara Schou Kristensen løb mod den nu suspenderede verdensmester ved VM sidste år. Hun mener, at de mange dopingsager har svækket tilliden til sporten.
DR Vejret
DR Vejret23. okt 2026
Supertyfon lukker Taiwan: Japan frygter 11 meter høje bølger
Tidligere på ugen blev supertyfonen Champi kaldt årets stærkeste storm. Nu er over 900 fly er aflyst i Taiwan, og stormens bane er endnu usikker. I Japan frygter man for weekenden.vis mere
Hackerne har skaffet sig adgang til oplysninger på cirka 525.000 personer. Det oplyser Københavns Universitet.
Der findes ingen regler, der omfatter passageren, hvis lufthavnen er skyld i forsinkelser.
Pia Olsen Dyhr gik til valg på en forebyggelsesfond på 15 milliarder i 2030. Nu har hun afsat 50 millioner til fonden, og det er langt fra nok, lyder kritikken.
Udland
Udland23. okt 2026
Hjemme hos Israels ultraortodokse
Skal Israel forblive et moderne, sekulært samfund eller i højere grad styres af religion? Det er et af de store spørgsmål ved valget på tirsdag. DR har besøgt en af de ultraortodokse familier, som debatten handler om. I dag udgør de ultraortodokse 14 procent af Israels befolkning.vis mere
Myndighederne har bedt os om at forberede husstanden til tre døgn i tilfælde af en krise - eksperter har svaret på spørgsmål om hjemmeberedskab.
Indland
Indland23. okt 2026
'Noieren cykelsti' er bare 20 centimeter bred
Lena Lorentzen kæmper for, at der kommer cykelsti ved den vej, som hendes børn skal bruge til at cykle i skole. I dag er der kun tyve centimeter ud til vejbanen. Og bilerne - de kører stærkt.vis mere
Planlagt eftersyn afslørede to revner i samlinger af brofag.
Demonstrationer i Frankrig
Demonstrationer i Frankrig23. okt 2026
Franske protester: Ægte billeder - forkert kontekst
For tiden er der flere demonstrationer i Frankrig, hvor tusindvis af mennesker går på gaden. Der bliver delt meget fra urolighederne på sociale medier, men der florerer også indhold, som enten er fra en anden sammenhæng eller er AI-genereret.vis mere
Flere myndigheders hjemmesider er midlertidigt utilgængelige
Af
En række myndigheders hjemmesider er fredag aften lukket ned som forebyggende foranstaltning. Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse.
Nedlukningen sker på grund af mistænkelig aktivitet hos leverandøren, der selv har orienteret de berørte organisationer.
Styrelsen oplyser ikke, hvilke eller hvor mange hjemmesider det drejer sig om.
Ritzau har dog lavet en gennemgang af ministeriernes hjemmesider, som viser, at fire ministeriers hjemmesider fredag aften er utilgængelige.
Det drejer sig om Sundheds- og Kirkeministeriet, Socialministeriet, Erhvervsministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Det vides ikke, om hjemmesidernes utilgængelighed hænger sammen med nedlukningen, som styrelsen har meldt ud.
Randers og Brøndby tørner sammen i Superligaen, og du kan følge opgøret i LIGA på P4 og i livebloggen her.
Minister har ophævet Syddjurs Kommunes indsigelse, og Aarhus Byråd kan nu gå videre med planen om tre 150 meter høje vindmøller ved Vosnæs.
Ifølge Novo er lovgivningen overholdt.
Vandværk ude med opfordring: Kog jeres vand
Af
- Der er fundet kolibakterier i en vandprøve, så ALLE bedes koge vandet inden brug!
Sådan skriver Havdrup Vandværk, der ligger i Solrød Kommune, på sin hjemmeside.
Ifølge Ekstra Bladet forsyner vandværket cirka 2.200 beboere i Havdrup by.
Vandværket skriver på sin hjemmeside, at alle, der har tilmeldt sms, vil få besked, når der er opdateringer.
Jordskælv
Jordskælv23. okt 2026
Tibet-jordskælv førte til murbrokker og kollapsede huse
Torsdag aften lokal tid blev Tibet ramt af et jordskælv med størrelse på 7.0, og hvor mindst 16 personer blev dræbt ifølge det kinesiske stats-tv, CCTV. 65 er meldt såret, mens der fredag morgen blev rapporteret om mere end 300 kollapsede huse. Når det kommer til Tibet, der er stramt kontrolleret af Kina, så er statsmedier ifølge BBC ofte den eneste kilde til oplysninger.vis mere
Partiet Grønne Demokrater er officielt lukket, og med det er Scavenius ude af dansk politik.
Kendte formand Alice Weidel til ulovlige partidonationer? Det tyder indholdet af stort læk på.
40.000 kalkuner aflives efter fund af fugleinfluenza i Slagelse Kommune
Af
Analyseresultater fra Statens Serum Institut har bekræftet sæsonens første konstaterede udbrud af højpatogen fugleinfluenza i en fjerkræbesætning.
Det drejer sig om en besætning med 40.000 kalkuner i Bøgelunde i Slagelse Kommune. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. Kalkunerne aflives lørdag for at mindske risikoen for smittespredning og af hensyn til dyrevelfærden.
- Vi ser typisk flest tilfælde af højpatogen fugleinfluenza, når trækfugle flyver over Danmark, som de gør netop nu under efterårstrækket, oplyser dyrlæge og enhedschef i Fødevarestyrelsen Mette Kirkeskov Sie.
Styrelsen har nu oprettet en beskyttelseszone og en overvågningszone omkring besætningen. Fjerkræejere inden for zonerne skal registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk. Det er desuden forbudt at flytte levende fugle, æg og fjerkræprodukter til eller fra zonerne uden særlig tilladelse.
Fødevarestyrelsen opfordrer fugleejere til at holde vilde fugle væk fra deres dyr, foder og vand – og til at skifte fodtøj, før de går ind til fuglene.
De tre milliarder kroner, der er sat af til cykelstier, er slet ikke nok, mener flere transportordførere.
Blæsevejr søndag aflyser flere færgeafgange til og fra Bornholm
Af
Der er et stormlavtryk på vej mod Danmark, og det har allerede fået konsekvenser for færgefarten til og fra Bornholm på søndag.
Flere afgange er aflyst, og mange er blevet ændret, oplyser Bornholmslinjen.
Ifølge Jesper Maack, presse- og kommunikationschef hos Bornholmslinjen, er rederiet allerede i gang med at flytte passagerer til andre afgange. Det sker blandt andet, fordi mange turister besøger Bornholm i weekenden:
- Vi kan allerede se nu, at de tre sidste afgange søndag er udsolgt. Derfor kan vi ikke frigive billetterne, så passagererne selv kan booke en ny afgang. I stedet flytter vi dem til andre afgange, og det vil vi gerne give besked om i god tid, siger han.
Jesper Maack håber, at passagererne beholder den afgang, de får tildelt. Hvis den ikke passer, kan de ændre den én gang uden omkostninger.
Passagerer, der slet ikke ønsker at rejse søndag, skal kontakte Bornholmslinjens kundeservice.
Mads Mikkelsen modtager fransk orden for sit kunstneriske virke
Af
Skuespilleren Mads Mikkelsen er blevet tildelt den franske kunst- og litteraturorden Ordre des Arts et des Lettres og er blevet udnævnt til officer for sit kunstneriske virke og for sit bidrag til at fremme kunst og litteratur i Frankrig og i resten af verden.
Det skriver Ritzau.
Frankrigs ambassade i Danmark oplyser i et opslag på Instagram, at Mads Mikkelsen modtog ordenen ved en ceremoni på den franske ambassade i København torsdag aften.
I opslaget skriver ambassaden, at Mads Mikkelsen, ud over at have "sat et betydeligt præg på dansk og europæisk film", også har særligt stærke forbindelser til fransk film. Her fremhæver de Mads Mikkelsens medvirken i den franske film 'Coco Chanel & Igor Stravinsky' fra 2008.
To finske tech-giganter indgår nu et samarbejde med Ukraine, hvor målet er at give landet et satellitnetværk, de selv kan styre.
Når brand- og redningsfolk rykker ud fra landets brandstationer, er det i højere grad med hjælp fra unge frivillige, der understøtter redningsarbejdet.
Seks personer har mistet livet, og 28 er såret efter et skyderi ved en kirke i Jordan
Af
Seks personer blev dræbt, og 28 er blevet såret under et skyderi ved en kirke i Jordan.
Det oplyser Jordans direktorat for offentlig sikkerhed ifølge nyhedsbureauet Reuters, efter at statslige medier tidligere havde rapporteret, at syv personer var blevet dræbt.
Skyderiet fandt sted i byen Karak i den sydlige del af landet.
Reuters oplyser, at skyderiet ifølge myndighederne blev udført af to uidentificerede mænd under en begravelse.
Myndighederne har igangsat en undersøgelse af skyderiet.
Tankanlæg til helikopter øger lighed i sundhed på Bornholm
Af
I denne uge indviede Region Hovedstaden et tankanlæg ved helikopterlandingspladsen på Bornholms Hospital.
Tankanlægget sikrer, at akuthelikopterne fremover kan tanke ved Bornholms Hospital og ikke skal mellemlande i Bornholms Lufthavn for at få brændstof på, på vej til København.
Dermed kan helikopteren spare 15 vigtige minutter, når der for eksempel flyves hjertepatienter til Rigshospitalet.
- Vi flyver en patient til København hver dag, og nogle gange flere. Og 15 minutter kan være rigtig lang tid, når man er alvorligt syg, siger direktør for Bornholms Hospital, Iben Riis.
- Tankanlægget giver bornholmerne øget adgang til den rette behandling, på lige fod med folk i resten af landet, siger hospitalsdirektøren.
Det er ikke hver gang, helikopterne er på Bornholm, at de har brug for at tanke, men det anslås, at tankanlægget skal bruges ved hver tredje eller fjerde flyvning.
Indland
Indland23. okt 2026
Hård musik giver Julius ro i hovedet
21-årige Julius Stigsager er metalhead og dyrker metalmusikkens både stil og fællesskab. Og så bruger han den hårde musik til at få både sorg, vrede og glæde ud. Dansk metalmusik har det forrygende i de her år, lyder det fra flere parter. For en hård verden gør, at vi søger hård musik, som byder på både fællesskab og en slags ventil for følelserne.vis mere
Mindst en er død efter et skyderi i byerne Trappes og La Verrière, lidt udenfor Paris. Den franske indenrigsminister kalder det et terrorangreb.
Regeringen kritiseres for ikke at ville svare på, hvilke pensionister der kan se frem til ekstra penge. Kun Annemarie har fået klart svar fra S.
Israels militær vil ’gå fra hus til hus og ødelægge terroristernes infrastruktur’, siger Netanyahu efter skudepisode ved kontrolpost på den besatte vestbred.
Source: DR · AfMaja Lærke Maach
At a glance
- Topic
- World
- Country
- 🇩🇰 DK
- Publisher language
- DA
- Added to Allnira